Klienter

For udvalgte referencer klik her

Eksempler på vores klienter og deres udbytte af udviklingsforløb hos os:

Teamleder, Ørsted A/S:

  • “Efter 20 års karriere oplevede jeg, at min karriere stod stille, samtaler med min chef berørte altid de samme frustrerende emner, og et stort arbejdspres førte til et stresssammenbrud. Noget måtte gøres, og jeg har derfor været igennem et coachingforløb med Henrik Sand Madsen. Henrik formår at analysere knivskarpt og stille de rigtige (nogle gange ubehagelige) spørgsmål. Det har for mig betydet, at jeg har kunnet tænke alternative tanker, få nye idéer og derigennem opdage uhensigtsmæssige handlingsmønstre og sammenhænge.Personligt har coaching givet mig en ny handlefrihed og evne til at agere anderledes i fastlåste situationer. Dermed er der skabt basis for positive oplevelser og nye vaner. Mit arbejdspres er fortsat stort, men min egen tilgang til arbejdspresset er fuldstændig ændret. Jeg er generelt mere optimistisk og tager ansvar for at sige til og fra i situationer, hvilket gør en kæmpe forskel. Bonuseffekten har været, at jeg er forfremmet til en ny lederstilling med mere ansvar, så min fastlåse karriere også har flyttet sig.Henrik er ydermere empatisk. Jeg kan bestemt anbefale Henrik som coach.”

Grith Walløe, HR-Teamleder, Københavns Universitet:

  • “Vores team står overfor en meget stor organisationsændring, idet man har valgt at centralisere HR, hvilket betyder lukning af vores nuværende afdeling. Vi valgte derfor at bruge nogle timer sammen med Gitte og Henrik for at få sat lidt ord på vores tanker og handlemønstre i denne forandringstid. Det var nogle super nyttige og konstruktive redskaber vi fik og som vi kan bruge i de kommende måneder op til flytningen/lukningen af vores afdeling.”

Declan Walsh, Digital Officer, DFDS Seaways:

  • “Gennem sommeren 2016 arbejdede Henrik Sand Madsen med vores team for at skabe et klart billede af, hvad vi prøver at skabe i fællesskab, det vi har brug for at gøre samt hvordan vi skal samarbejde for at blive succesfulde. Henrik styrede os meget kompetent gennem en afdækning af fælles mål og gav os nye måder at samarbejde på og relatere til hinanden. Det var en udfordrende og indsigtsfuld rejse der åbnede vores øjne på mange måder. Resultaterne heraf vil være med os i lang tid fremover.”

Henrik B. Klausen, Krisepsykolog, Forsvaret:

  • “De seneste mange år har jeg arbejdet som krisepsykolog i Forsvaret. Jeg har det seneste halve år, som led i min coachuddannelse, modtaget coaching af høj kvalitet af Henrik Sand Madsen. Henrik har via sin indsigt i coaching og Enneagrammet coachet mig på en måde, som har fået mig til at se mine skyggesider og derved også der hvor jeg gang på gang støder ind i de samme problemstillinger som giver uro indeni. Henrik har hjulpet mig med, at finde de personlige og faglige mål at arbejde med og samtidig holde mig fast på dem når vanerne tog over. Jeg har f.eks. kunnet holde fast i mikrotræning for at dyrke idræt igen. Dette har medført at jeg har gennemført et maraton igen, et mål jeg ikke har troet muligt at opnå.”

 

Kaare Thomsen, indehaver og daglig leder, Gottleben:

  • ”Henrik Sand Madsen var min coach gennem en periode med store omvæltninger. Noget skulle afsluttes, og andet skulle sættes i gang – virksomheden havde vokseværk. Coachingen hjalp mig til at træffe de rigtige beslutninger, også de smertelige. Henrik mestrer håndværket og formår at åbne og lukke tanker og dialoger i et flow, der virker rigtig godt for mig.”